Mor og far kom på besøg i Tasiilaq i påsken 2011

 

 

Det var noget af en tur. Først strandede de i Island i 3 dage, Derefter kom de hertil, havde en fantastisk uge og så strandede de i Kulusuk i 3 dage på vej hjem. Men de fik prøvet hundeslæde, snescooter, helikopter, fly, hotel, god mad fra Grønland, mødt mine venner, set min skole, spist isvafler fra Gerdas i frostvejr, oplevede en piteraq, snevejr, solskin............

 

 

På vores seneste fagdage tog vi 8. x og 8. y med ud af skolen. 1. dag var vi inde i bunden af fjorden hvor vi havde konkurrencer i "hundeslædevæddeløb" og lavede nogle små lege. 2. dag gik vi ind i blomsterdalen. Her gravede vi en snehule og lavede konkurrencer på glidebræt.

Og ja, jeg skulle jo også prøve glidebrættet. Gud hvor gik det hurtigt, og gud hvor var det sjovt!!!

 

 

I forbindelse med den store Danmarks indsamling til fordel for unge i Afrika deltog Tasiilaq skole naturligvis.

Vi sendte samtlige elever og lærere ud at gå - i snestorm!! Her er et yndigt billede af en kold og træt Marlene efter  hahahahhahaha! 3 km. MEN de 3 km. foregik i knæhøj sne og snestorm. Det var en dejlig dag, og rart at vide at vi ved at bevæge os en lille smule kunne hjælpe unge mennesker på den anden side af jorden.

Min dejlige mor har strikket mig en mini poncho, den tror jeg vil blive rigtig dejlig her i det kolde nord.

I efterårsferien var Kirsten og jeg ude at gå i byen. Det var fantastisk vejr og vi havde begge brug for at røre os lidt.

På første billede ser i et par af vores elever der havde travlt med at skovle sne fra taget af et hus.

Og her er primadonnaen selv. Endelig er der brug for solbriller!

Herunder ses byens flotte hotel. Det ligger næsten øverst i byen og har en fantastisk udsigt.

Vi måtte naturligvis indenfor for at se hvad de kunne byde på. Flotte lokaler, men desværre ingen åben restaurant. Vi fik dog en sodavand mens vi nød udsigten.

 

Et par dage senere gik vi på isen, men det var så bidende koldt at turen ikke blev særlig lang.

 

 

 

Vinteren er kommet. minus 10 grader om natten og minus 2 om dagen. Når solen skinner lyser bjergene op med deres nyfaldne sne og husene skutter sig i skyggerne...

Kirkegården

Udsigten fra kommunen

Byens rundkørsel eller torv, her kommer juletræet snart til at stå

Kommunen er til højre

Vores specielle kirke

Den østlige del af byen

 

Fagdag i natur. Jeg havde 8.x med ude at fiske. Vi fangede nogle små ørreder som vi dissekerede. Vi fandt også muslinger, tanglopper, vandplanter osv.

Skolens motionsdag. Efter fælles opvarmning i skolegården skulle alle ud at løbe.

Jeg købte skællaks for 1000 kr. og den tidligere fiskehandler Kirsten fileterede dem for mig.

Et lille isbjerg.

Jeg var med 9.y på lejrskole på den anden side af bjerget.

Tilbage i det dejlige Tasiilaq hvor sommeren er på vej væk og efteråret titter frem har jeg været på vandretur i fjeldene ved byen, samlet svampe og taget billeder. Jeg har også været ude at sejle og så en masse hvaler.

 

Nu har jeg været 5 måneder i Tasiilaq. Tasiilaq betyder: det der ligner en sø.

Denne by skiller sig på stort set alle punkter ud fra Upernavik.

Her er omkring 2000 indbyggere. Vi har sygehus, posthus, stor butik og lille butik, 3 kiosker, et stort hotel et meget lille hotel og hotellejligheder. Heliport, stor skole, børnehave, børnehjem, brandstation, bar, diskotek, forsamlingshus, sportshal. Der er flere forskellige taxa selskaber. Netcafe, bibliotek, Souvenirbutik, museum, havn.  Kommunekontor, skilift (den har dog ikke virket i 3 år), verdensuniversitetet (boghandel/ kiosk). Kabel tv.

Her er mange danskere, en enkelt spanier. Ellers er resten vist nok grønlændere.

I Upernavik lærte jeg 20-30 ord. Jeg begyndte at kunne forstå (meget lidt) af hvad børnene sagde til mig. Her er det et helt andet sprog, så de ord jeg kæmpede mig til kan jeg nu slet ikke bruge. Lige nu ved jeg kun hvad ja hedder….

Østgrønlandsk adskiller sig så meget fra vestgrønlandsk at de ikke kan forstå hinanden. Her har man kun talesprog, intet skriftsprog.

Eleverne lærer østgrønlandsk hjemme. Når de kommer i skole skal de lære at tale og læse på vestgrønlandsk. I 2. Klasse (nogle gange tidligere) begynder de at lære dansk. I 4. Klasse skal de så starte på engelsk. Dvs. at når de er 9 år skal de lære 4 sprog. Prøv lige at byd en dansk elev det!! Jeg kan jo godt forstå at nogle af dem giver op.

Der er rigtigt mange danske lærere her på skolen. Der er også meget udskiftning. Der rejser omkring 12 lærere hvert år og kommer nogle gange 6 nogle gange 10 nye. Dermed er der jo en alvorlig lærermangel. Alle underviser ekstra. Mange er glade for dette da det giver flere penge. Men det er et problem at det er svært at få dækket alle timerne. Mht. specialundervisning og ekstra støtte i klasserne har man det godt heroppe. Hvis man kan finde en lærer kan man få hjælp i klassen. Til næste år er der f.eks. 3 lærere til 2 klasser i alle timer i dansk, grønlandsk og matematik.

Jeg har været på hundeslædetur. I Upernavik var det ikke rigtigt muligt da de jo skulle bruge hundene og tiden til at tage på jagt. Her er det mere fornøjelsesture når man tager ud. Der er rigtigt mange turister og der er også mange der tager på familieudflugter. Jeg var så heldig at komme af sted sammen med en kollega. Vi fik en tur over til den anden side af fjorden og et stykke ind mellem nogle øer. Det var en meget stor oplevelse at sidde på en slæde kun 10 cm. over sneen. Havde 6 flotte og meget glade hunde rendende foran og trække slæden helt lydløst med omkring 30 km i timen.

Efter ca. 30 min fik hundene en lille pause mens Kirsten og jeg kunne gå rundt og snakke med de folk der stod og isfiskede efter torsk på den anden side af fjorden. Så fortsatte vi op og ned af snebakkerne. Nogle gange gik det så hurtigt nedad at hundene næsten ikke kunne følge med. Andre gange måtte vi stå af så de havde en chance for at trække slæden op. Solen skinnede og det var bare skønt. Jeg var helt rød da jeg kom hjem men næste dag var det desværre væk igen.

Siden da har det været regnvejr. Sneen smelter hurtigt nu og isen er blevet tynd. Jeg tror ikke der bliver flere slædeture i år.

Jeg har fået et rigtigt fint hus. Der er stort soveværelse, lille badeværelse, pænt køkken, stor stue, en gang og et lille rum til opbevaring af forskellige ting. Huset er møbleret (da jeg jo ikke kunne få mine egne ting herop i vinters da jeg ankom). Det er meget pænt lavet, der er endda billeder på væggen. Der er sørget for alt fra viskestykker og håndklæder til lysestager og strygejern (det sidste tvivler jeg stærkt på overhovedet bliver pakket ud).

Niels (en kollega fra skolen) har lavet 2 malerier til min væg. De er lige min stil. Det ene har jeg fået og det andet har jeg lånt. Lad os nu se om han vil have det tilbage igen eller om jeg kan charmere det fra ham.

Jeg bor lige midt i byen. Jeg har 1½ min hen til den store butik og 3 min hen til skolen. Der er hverken bakker op eller ned til nogle af stederne.  Hvis jeg skal besøge Vibeke og Friedo har jeg ca. 10 min gåtur og en meget stejl bakke. Kirsten bor på den anden side af den lille bugt, når der er is kan jeg gå tværs over, men om sommeren må jeg gå en lille omvej.

En dag i februar gik Niels, Hans Erik og jeg en tur på isen. På et tidspunkt gik vi på land, ”besteg” et fjeld og fik an fantastisk udsigt. Vi sluttede bagved børnehjemmet før vi gik hjem. Det var en hård men meget flot tur. Jeg har aftalt med Kirsten at vi skal prøve at kravle op ad et fjeld her til sommer, for at nyde udsigten.

Det siges at blomsterdalen er meget smuk om sommeren og efteråret. Man kan samle svampe og sortebær. Der er vist også vild timian. Så når jeg kommer tilbage fra sommerferien skal jeg ud at samle forsyninger.

Jeg synes her er meget smukt, men jeg savner horisonten meget. Man kan godt føle sig lidt indespærret her. Der er bjerge hele vejen rund om byen så det er umuligt at se horisont nogen steder.

De lokale souvenir sælgere har fundet mit hus. 2 – 3 gange om ugen, især sidst på måneden kommer de og tilbyder mig tupilakker og smykker. Jeg har købt 3 rensdyr tupilakker og en i narhval. Jeg har også købt nogle mini luffer og kamikker lavet i sælskind. En kvindekniv med rensdyr håndtag. Det flotteste jeg endnu har købt var 2 små masker i træ. En mand og en kvinde. De er sorte med hvide tænder lavet af hvaltænder. Alle de damer der sælger perler har jeg vist fået skræmt væk. Jeg gider ikke betale penge for det, jeg synes faktisk ikke det er så pænt.

Befolkningen heroppe er mere lukket end de var i Upernavik. Kaffemik er noget man skal inviteres til. Jeg er endnu ikke blevet inviteret hjem til den første grønlandske familie. Naboerne hilser, men de kommer ikke hen og snakker. Det er meget som i Danmark. Jeg mener at man kan fornemme dette sted stadig er en koloni. Et sted hvor danskerne sidder på de flest ”magt” positioner og hvor resten fyldes af vestgrønlænderere. Østgrønlænderne ligger nederst i systemet.

 

Jeg var på hundeslædetur med Kirsten fra skolen. Vores chauffør var en dreng fra 10. klasse. Han havde 6 meget flotte og søde hvide hunde. Vi kørte i ca. 2 timer. Det var helt fantastisk. Hvis du får mulighed for det skulle du virkeligt prøve!!

Herunder er et lille udsnit af mine fotos fra turen.

 

 

Da jeg kom hjem til Tasiilaq i starten af april blev der afholdt hundeslæde væddeløb. Denne dag var det for kvinder.

Jeg fik taget nogle skønne billeder. Nyd dem!

 

Nu er vi kommet ind i marts måned og solen er igen begyndt at skinne. Det betyder jo naturligvis at der er mulighed for nogle fine billeder. Der er endeligt kommet lidt sne så der er nu også gang i hundeslæderne. Her på østkysten ser slæderne meget anderledes ud i forhold til slæderne på vestkysten. Disse slæder er noget mere elegante. Hævede over jorden og lavet an små "lister".

Og selvom det kun har sneet i ca. 2 uger er der dog kommet en hel del. Her er udsigten gennem vinduet fra lufthavnen i Kulusuk.

En fredag i starten af marts begyndte Pituraq lampen at lyse. Det betyder at der i løbet af nogle timer vil komme en pituraq = kraftig storm. Da jeg kom hjem fra arbejde blev jeg derfor nødt til at lukke skodderne for mine vinduer. Så bliver der godt nok mørkt i huset! Det stormede hele fredag nat og det meste af lørdagen med. Søndag morgen åbnede jeg så døren og dette er hvad jeg så. Jeg måtte få en nabo til at komme over med en skovl så jeg kunne grave mig ud. Næste gang husker jeg nok at stille min skovl indendørs før pituraq.

I vinterferien var jeg med to kolleger ude at gå. Først på isen - den var glat som et spejl, så pigge under skoene er nødvendige for at stå oprejst. På et tidspunkt kravlede vi så op af et fjeld. Det var hårdt, koldt, smukt og en ganske vidunderlig tur.

Herunder er nogle billeder fra turen.

Hans Erik og Niels

Når man bestiger et fjeld bliver hue lige varm nok. Så af og på hele tiden. Lyne jakken op. Lyne den igen... Det er ikke let at kontrollere temperaturen når man arbejder hårdt

En fredag tog vi alle mellemtrins eleverne med ud på isen. Vi lavede tovtrækning, spillede fodbold, kørte på slæde og meget andet. Og så var der saftevandspause.

Indimellem er det svært at se forskel på himmel og hav. Denne dag måtte vi opgive at gå tur. Vi kunne ikke se hvor vi var eller hvor vi skulle hen

Og så skulle jeg hjem til fars 70 års fødselsdag. Først med helikopter til Kulusuk, derefter et lille fly til Island. Overnatte der og næste dag med fly til Danmark.

Det er vigtigt at huske høreværn når man flyver helikopter. Det larmer MEGET.

På torvet i Reykjavik. Det var regnvejr og lidt gråt.

Her er lige et par billeder af nogle af mine gæster i mit grønlandske hus

Her er lige et portræt fra en dejlig solskinsdag på isen ud for mit hus i Tasiilaq.

 

 

Når solen bestemmer sig for at kigge frem er her jo fantastisk smukt. Lørdag var jeg med den lokale betjent en tur rundt i byen.

Jeg har nogle billeder af byen, udsigten og ja - mig selv

Disse tre billeder er fra hver deres del af Tasiilaq by. Den er ret lang og spredt, så dette er det bedste jeg kan gøre.

En af de få dage hvor vi faktisk havde sne og havis. Det er alt sammen væk igen.

Her er kirken set indefra. Den er ret moderne. Flot og stilren - men det er jo ikke Fanefjord kirke

 

Her står jeg i regnvejr med en del af Tasiilaq by i baggrunden

Mit køkken

Og her er soveværelset

Min 7. klasse spiller kort i klassens time

Tasiilaq by har et "verdens universitet" en lille kiosk der også har netcafe og bogbytning

På vej NED til posthuset

Og her en lidt speciel stenkirke

 

 

Også i Tasiilaq holder de slædehunde. Her er de velnærede og indimellem slipper de løs. Her fandt jeg en stor hvalp der sad og ventede på sine 5 andre legekammerater.

Og så kom den vidunderligge lyserøde himmel der (så vidt jeg har erfaret) kun findes i Grønland hvor solens stråler er så langt væk at vi kun får den smukke farve - ikke varmen.

Mere lyserødt over bjerget.

Her er en udsigt over en del af byen. Tasiilaq er meget langstrakt og kringlet, så det er ikke muligt at få et billede af hele byen på en gang. Her ses vist nok mod øst.

Det frøs kun 1 grad nytårsdag, solen skinnede og luften var bare helt fantastisk. Her sidder jeg på en sten og ser ud over fjorden.